Team Easyrun – Danmarks olympiske håb i 2008 

I sommeren 2008 afholdes De Olympiske Lege i Peking i Kina. Og sjældent har chancerne for olympisk guld til Danmark været større. 

Danmarks absolut største håb hedder Team Easyrun og består af Lene og Ove. De stiller op i den nye olympiske disciplin, maratonløb for mixhold. 

Blandt titusindvis af maratonløbere har talentspejdere fra Danmarks Olympiske Komité udvalgt netop dette hold. Komitéen har aldrig tidligere set en formkurve som deres. 

Den procentvise fremgang er formidabel. På rekordtid har de formået at mangedoble formen. 

Nu gælder det blot om at fastholde udviklingen. Ifølge den matematisk udregnede prognose passerer kurven 112 % i sommeren 2008.

                                Team Easyrun - byens bedste hold